De første år går hurtigt og man skal sørge for at have noget godt legetøj der kan være med til at styrke den udvikling børn skal have fra de er 0-3 år.
Der er meget legetøj at vælge imellem og det kan være svært at skille fårene fra bukkene når man skal ud og finde det første legetøj til sit barn. Jeg forsøger at hjælpe dig lidt på vej her, med 4 stensikre legetøjs-valg til de tidlige år.
En bamse
Ja en bamse er et godt første legetøj. Det er nemlig noget som en baby kan sove med og det skaber derfor hurtigt en tryghed for barnet. Min egen datter har haft en bamse lige siden hun blev født og det er altid den bamse hun skal have når hun skal sove, nok noget af det bedste legetøj hun har.
Man siger at det kan være en god idé hvis mor sover med bamsen ugen op til fødslen, sådan at den lugter af mor når babyen får den. Hvilken bamse er sådan set underordnet, men du kan fx få en bamse i forskellige gratis babypakker.
En aktivitetsrulle
Allerede kort tid efter dit lille barn er blevet født, skal man igang med at hjælpe den motoriske udvikling på vej, og det indebære blandt andet at barnet skal lære at ligge på maven. Et super godt redskab til dette er en såkaldt aktivitetsrulle.
En aktivitetsrulle er en lille blød pølse med diverse finurligheder på, som har forskellige overflader der kan aktivere sanserne og som kan sige forskellige lyde. Det styrker babyens interesse i at ligge på maven og den lære det dermed hurtigere. Den giver også babyen mulighed for at rulle frem og tilbage på maven.
Klodser
Det går hurtigt med de små børn og de skal derfor også udfordres motorisk med det legetøj de har. Ret hurtigt vil klodser og andet legetøj man kan bygge, stable, putte igennem huller osv. blive meget interessant for små børn og være det i mange år. Det er med til at udvikle sanserne og finmotorikken især når de forsøger at bygge et tårn eller putte klodsen igennem en form.
Eksempler på klods legetøj kunne være Duplo, træklodser i alle afskygninger og aktivitetskuber hvor en af aktiviteterne ofte er at man skal lære og sætte klodserne i gennem de huller de passer i.
Et legekøkken
Allerede når dit barn er et par år gammel vil det have en stor interesse i de ting du foretager dig, og noget du nok gør rigtig meget er at stå i køkkenet og lavet mad. Det vil dit barn hurtigt fange og have en interesse i at være med el. kopiere det.
Derfor er et legekøkken en rigtig gode gave til dit barn omkring 2-års alderen. Husk at købe noget legemad også, så køkkenet ikke er tomt. Du kan også spare en masse penge på legeting til køkkenet ved fx at gemme små krydderiæsker og lignende, rengøre det og sætte det i legekøkkenet.
Som sagt vil jeg mene at dette er 4 stensikre valg når det kommer til legetøj til den første årrække af barnets liv. Jeg taler endda af egen erfaring, da vi selv har haft alle disse ting til min datter.